Livredderprøve: Prøvekrav

Øvelse 1-4

  1. Spring i fuld påklædning fra mindst 3 meters højde.

  2. Afklædning i vandet.

  3. 1000 meter fri svømning, heraf mindst 100 meter sammenhængende fri rygsvømning.

  4. Vandtrædning og/eller flydning i 4 minutter.

Vandtrædningen/flydningen foretages i umiddelbar forlængelse af de 1000 meter fri svømning. Maksimaltid for øvelserne 1-4 er 40 minutter og skal udføres i sammenhæng, uden unødige pauser.

Øvelse 5-8

  1. 300 meter fri svømning.
    Maksimaltid 10 minutter.

  2. Dykning fra vandtrædning efter bjærgedukke udlagt på mindst 3 meters dybde - dog altid bassinets største dybde - derefter 50 meter bjærgning af dukken.
    Maksimaltid 2 min. 30 sek.

  3. 50 meter bjærgning af forestillet bevidstløst menneske.
    Maksimaltid 3 minutter.
    Mediet skal være påklædt.

  4. Tre forskellige undsætninger hvori frigørelse indgår i de to. Undsætningen afsluttes med "sikker aflevering" ved kant. Ved 3. aflevering skal mediet hales op af bassinet og gøres klar til trinvis førstehjælp afsluttet med aflåst sideleje. Der skal anvendes opdriftsmiddel i en af undsætningerne.

Øvelse 9-10

  1. Mundtlig overhøring eller skriftlig prøve i livredningsteorier.

  2. Trinvis førstehjælp forklares og demonstreres på dukke/fantom.