[hjem] [email] [offentlig nøgle] [information] [indeks] [forrige] [næste]
Svømning: BobleNyt APR/MAJ/JUN 1996


Britta Vestergaard

Britta Vestergaard er en 20-årig svømmepige med fornemme resultater bag sig i den hårde konkurrence.
1993: Nr. 1 i 100m + 200m Medley ved World Cup på kortbane. Desuden nr. 1 i 200m + 400m Medley ved DM på langbane.
1994: Nr. 1 ved DM på kortbane i 100m + 200m brystsvømning samt i 200m + 400m Medley. Ved VM satte Britta ny nordisk rekord i 200m Medley.
1995: Britta bliver samlet vinder af World Cup'en.

Britta Vestergaard har altid været meget glad for det våde element, og hun startede med konkurrencesvømning allerede som 12-årig. Idag går hun i gymnasiet. Takket være en speciel Team Danmark ordning er de normale tre gymnasieår fordelt over fire for at give topidrætsudøvere mulighed for at træne mere.

Varieret daglig kost

Brittas morgenmad består ofte af müsli med skummetmælk og 1 stk. groft brød. Dertil 1-2 glas mælk og evt. lidt te.

Om formiddagen spiser hun frugt og til frokost 2 rundtenom'er med f.eks. tun - eller en pastasalat ledsaget af lidt frugt. Dertil drikker hun ½-1 liter vand.

Om eftermiddagen snuppes et par grovboller eller 2 stk. knækbrød med ost. Typisk ledsaget af ca. ½ liter vand.

Aftensmaden kan f.eks. bestå af spaghetti/pasta med kød (kylling, bøf, steak) og grøntsager, især brocolli. Ris med kylling/kalkun og kartofler er hun også glad for. Til aftensmaden drikker hun ½ liter vand.

Før sovetid nydes 1-2 stykker knækbrød ledsaget af en kop te.

Britta holder sig langt væk fra fedtholdig kost og rører aldrig spiritus.

Til gengæld smutter der lidt sukker/slik ned i ny og næ.

Dagligt væskeindtag: ca. 4 liter.

Træning op til OL

Britta Vestergaard svømmetræner mindst 10x2 timer hver uge suppleret med styrketræning 3 gange om ugen.

I slutningen af 1995 var hun på et syv ugers træningsophold i Canada, og hun er netop vendt hjem fra et fire ugers gentagelse af besøget. Her i perioden før OL i Atlanta skal hun også dyrke vægttræning.

[fra reklame for SuperBrugsen 28.jan.1996]


http://www.h33.dk/bobnyt_britta_index.html
sidst ændret 17.maj.2003
© 1997-2003 Bjørn Hee, mailto:webmaster@h33.dk